top of page
mor.HEIC

Om mig

Jeg hedder Bjørg Stokland, jeg er født og opvokset i Norge, og i dag er jeg bosat i Næstved. 

Personligt har jeg været i flere livsomstændigheder, der har været så invaliderende, at jeg har været nødt til at søge professionel hjælp. Det har gjort mig til et klogere menneske og også en bedre mentor og coach, da jeg selv har siddet i den varme "klientstol", da jeg er bekendt med de følelser, der kan dukke op i en proces, hvor man arbejder med sig selv.

Jeg blev skilt efter 12 års ægteskab med mine børns far, og det at være gift med en alkoholiker blev startskuddet til, at jeg begyndte at interessere mig for personlig udvikling. Det tvang mig til at kigge på min egen andel i min daværende livssituation, og siden da har jeg slugt mange bøger og gået jævnligt i terapi for at blive klogere på mig selv. 

 

En ting er det, der står på det professionelle CV - en anden ting er det levede liv uden om kurser og titler.

Ud over at være mentor og coach er jeg et menneske med en passion for at øge bevidstheden hos det enkelte menneske såvel som kollektivt i verden. 

Jeg er god til at skabe ro omkring mig - også når der er kaos.
En ro, der er essentielt i det frie samtalerum, hvor der er tid og nærvær til, at du kan være i fokus.

Find min side på Facebook ved at trykke her 
(linket åbner i et nyt vindue)

  • Facebook

At holde rummet for andre

Det er min opgave, hvilket falder mig naturligt, at være opmærksom på at høre,

hvad en person siger, og hvad denne ikke siger.

For at dette er muligt, må en person, der holder rummet, forholde sig til mere end blot det talte ord, men også det, der bliver sagt mellem linjerne.


Det, kropssproget, energien, følelserne og tonelejet bidrager med til fortællingen.

Ved at holde rummet for andre, har jeg til opgave at skabe en stærk nok beholder til at understøtte åbningen af en persons sjæl.

At holde plads for dig, er at tillade dig at være i din oplevelse
- uden at påvirke denne oplevelse eller forsøge at fixe.

Blot lytte, anerkende, holde rummet og stille de rigtige spørgsmål, der leder dig frem til de svar, du allerede har indeni dig. 

 

bottom of page